Om storytelling

Hvordan virker Organisk Markedsføring på Sociale Medier? – Ultimativ Guide til SoMe

Hvordan bruger man organisk social media?

Hej med dig!

Velkommen til bloggen. I dette indlæg, som opdateres jævnligt zoomer vi ind på sociale medier. Hvis du har ønsker til aspekter, vi kan uddybe i næste opdatering af bloggen, så skriv i kommentarfeltet nederst på siden. 🙂

Når du har læst indlægget vil du have en dybdegående forståelse for

hvordan markedsføring på Sociale Medier virker.

Der er overordnet tre måder at markedsføre sig på SoMe:

  1. Paid Media
  2. Influencers
  3. Organiske opslag

Paid Media

Paid Media betyder, at du betaler mediet for at dele din side, dine tilbud, dine produkter osv. med en hel masse mennesker. Du betaler en auktionspris for at få websitetrafik, likes, nye følgere eller lignende. Det er super effektivt til salg! Men det kræver også, at du bliver ved med at hælde penge i annonceringer. Hvis du stopper… ja, så er der altså ikke flere der ser din side, dine tilbud og dine produkter.

Influencers

Influencers er brugere på sociale medier. De er ofte startet op med en passion for en-eller-anden hobby såsom madlavning, interiørdesign eller fitness, hvorefter de har opnået en massiv mængde følgere. Man kalder det influencer, fordi de gennem deres medier har indflydelse på, hvilke valg deres følgere træffer – eksempelvis om de kan lide dit brand eller ej. Du kan så betale nogle af disse Influencers til at dele et opslag om din virksomhed og dermed nå ud til mange mennesker med en særlig interesse. Det kan koste alt mellem 500 kr til 7.000.000 kr (Kylie Jenner) per opslag.

Organiske opslag

Og så har vi den ofte oversete kanal: Organiske opslag! Det er de opslag, som du selv har ressourcerne til at skabe. Personlige sider og virksomhedssider har på de fleste medier nogenlunde samme muligheder for at dele 1) tekst, 2) billeder og 3) video. Ved at dele opslag jævnligt, som bidrager værdi til brugeren, får du mulighed for at skabe trofaste følgere til din side. Man kan på en måde sige, at du gør dig selv og din virksomhed til en Influencer. Det kommer sjældent fra dag-til-dag, men det afhænger meget af, hvilket medie du er på. I skrivende stund kan man for eksempel på TikTok opnå 1.000.000+ visninger på sit første opslag! Men inden du bliver revet med, så husk lige at størstedelen af dem der ser opslaget ikke er din målgruppe. Så start lige med at definere din målgruppe – du kan læse hvordan i denne blog.

Hvordan er guiden struktureret?

Indlægget her er inddelt i afsnit, som kan forstås i dybden eller til at gå en mere overfladisk forståelse. Hvis du kun ønsker at læse essensen af, hvad organisk social media handler om, kan du nøjes med at læse det, som er markeret med fed. Du kan tænke på det som illustreret her, hvor hvert emne (bogstaverne) kan forstås i flere detaljegrader (tallene).

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *